mandag den 14. november 2011

Frikadeller - lette at lave

Ingredienser:

500 gr. hakket svinekød.
2 mellemstore løg
1 æg
4 spk. mel
1 spk. kartoffelmel
Ca. 2 tsk. salt
Ca. 1 tsk. peber
Mælk.
Fedtstof til stegning

Fremgangsmåde:

Løgene pilles og hakkes. Derefter røres alle ingredienserne grundigt sammen. Mælken tilsættes indtil du har den rigtige lidt bløde konsistens. Nu er farsen til dine frikadeller færdig, og så skal de bare steges.
Hvis du skal lave tag selv bord eller skal medbringe frikadeller til en fest eller lign., kan du med fordel lave dem mindre, så de tager sig bedre og mere lækre ud.

Put fedtstof på panden – gerne flydende fedtstof – og form frikadellerne med en ske i den ønskede størrelse.

Tip: Hav et glas med varmt vand stående ved siden af skålen med fars og dyp skeen heri, inden du laver den næste frikadelle. På denne måde slipper de nemmere hånden, og de bliver flottere i formen.

Frikadeller skal steges over middel varme og vendes ofte, så de ikke brænder på. Velbekomme!



Ingen kommentarer: