torsdag den 10. januar 2008

Kyllingelår med grovfritter

Til 4 personer
En ret som børnene vil elske

Ingredienser:
8 kyllingelår
1 tsk olivenolie
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber
½ tsk paprika
7 bagekartofler (ca. 1 kg)
groft saltSalat
100 g icebergsalat
100 g majs
50 g oliven
50 g Apetina i tern naturel
100 g cherrytomater
100 g agurk

Fremgangsmåde:
Start med at tænde for ovnen da retten steges i ovn ca. 45 min. ved 200°.
Læg kyllingelårene i et ovnfast fad og pensl dem med olie. Drys med salt, peber og paprika. Skyl og skær kartoflerne i tynde både. Stil fadet med kylling på en plade med bagepapir og fordel kartoflerne ved siden af. Drys dem med salt og steg det hele midt i ovnen - til det er gyldent.

Salat: Riv salaten i mindre stykker og vend den sammen med majs, oliven og ost. Skær tomater og agurk i mindre stykker og vend dem sammen med resten af salaten.

Ingen kommentarer: