mandag den 11. oktober 2010

Aspargessuppe - Et godt måltid når det bliver koldere

Ingredienser:

1 kg hvide asparges
1/2 bundt grønne asparges
2 æggeblommer (pasteuriserede)
1 1/2 dl piskefløde
150 g kartofler
1 løg
1/2 l vand
1/2 citron
1 bundt kørvel

Fremgangsmåde:

Skyl aspargesene. Skræl de hvide med en skrællekniv fra hovedet og nedad. Skær hovederne af både de hvide og de grønne asparges. Kog de hvide aspargeshoveder i lidt vand med salt i 2-3 min. og læg dem til side sammen med de rå grønne aspargeshoveder. Skær resten af aspargesene i 2-3 cm stykker, kom dem i en gryde med 4 dl vand og salt.

Tilsæt kartoffel og løg, der er skrællet og skåret i små tern,
og kog det under låg i ca. 15 min. til det hele er godt mørt.
Blend det hele i en blender og sigt det tilbage i gryden gennem en bredmasket sigte. Kog suppen igennem i 4-5 min. Blend halvdelen sammen med æggeblommer og fløde og hæld det tilbage i gryden.

Giv suppen et pift citronsaft, smag til med peber og salt og varm de rå grønne og kogte hvide aspargeshoveder op i suppen inden den garneres med et skud friskhakket kørvel. Suppen kan serveres med groft brød og smager herligt.

Ingen kommentarer: